Tornerose

Oplev Torneroses opgør med sine forældre, sit møde med den første store kærlighed samt hvad det vil sige at være seriøst udhvilet – efter 100 års lur.

En dejlig musikteateroplevelse med sang, musik, hop, spring og guitar og pling. 

Vi møder prinsen, der redder prinsessen. Vi møder også kongen, der prøver at redde prinsessen, og naturligvis den ret frække Tornerose, der laver alle de ting, man ikke må, når der er voksne tilstede.

Scenografien er blandt andet en masse guitarer der indgår i forestillingen og som børnene bliver inviteret op og spille på bagefter.

Publikum bliver inviteret til at danse og synge med på Tornerosesangen samt Anjas glade sange.

Alder 3-7 år 

Varighed i alt 40 min. 

Medvirkende:

Anja Elisabeth Sand, http://www.anjasmusikskole.dk/

Mikkel Andersen, http://www.casadelaguitarra.com/

—————————————————————————–

Kontakt:

Anja Elisabeth Sand – 26956212 / Anjasmusikskole@gmail.com

De skriver om forestillingen: 

En dejlig og meget afvekslende forestilling med masser af musik og bevægelse. Det var lige noget for de små unger men bestemt også for deres voksne. Alle havde en underholdende formiddag i Kvarterhuset, hvor der også blev danset ”Tornerose var et vakkert barn” – med stor tilslutning.

Jeg håber, at Anja og Mikkel får mulighed for at gentage succesen i mange andre sammenhænge.

Merete Nipper, Børnebibliotekar, Sundby Bibliotek

Børneforestillingen Tornerose med Anja og Mikkel var stykket sammen af fortælleglæde, humor og musikalitet og virkede tydeligvis vedkommende for alle i rummet, både børn og voksne. Nogle simple scenografiske greb, en paryk, en planche, en tjørnehæk af guitarer(!) bandt historien godt sammen. Dejligt at se hvordan børnene fangede det hele og helt naturligt rejste sig og dansede med, ligesom de fleste også lige var henne og prøve en guitar og en tromme umiddelbart efter forestillingen, hvor der var afsat tid til fri leg. En herlig oplevelse at tage børnene med til!

Toke Møldrup, http://tokemoldrup.com – Cellist.